Sejlklubben Lynetten har en aktiv junior- og jolleafdeling med yderst begejstrede sejlere.
Afdelingen henvender sig til børn og unge på 8 - 24+ år.
Jollesejlerne har ikke en øvre aldersgrænse.
- Er du fra 8-12 år gammel, og vild med vand? Så kom og sejl med Lynettens juniorhold for nybegyndere. Vi sejler hver tirsdag fra klokken kl. 16-19. Sæsonen starter tirsdag den 14. april.
- Som ny sejler på Lynettens juniorhold for nybegyndere kan du forvente at: lære du at seje en optimistjolle, få en masse nye venner og lære fælleskabet ved at sejle. Hvis du er intreserret, så skriv til Lynettens juniorformand Jakob Olsson.
Junior- og jolleformand, Jakob Olsson
Kontakt
Sejlklubben har med stor glæde startet et nyt juniorhold for børn i alderen 8-10 år. Sæsonen begyndte den 14. april, og de første træninger har været en stor succes.
I øjeblikket er fire nye 8-årige børn tilmeldt holdet, og de har allerede haft en række spændende træningssessioner. Deltagerne har fået en grundlæggende indføring i sejlads og sikkerhed gennem teoretisk træning på land. For at vænne dem til vandet og båden har der også været vandtræning uden sejl. De har nu endda prøvet at sejle med sejl og navigere rundt om bøjer, hvilket har givet dem en fornemmelse for, hvordan det er at sejle.
Fremover vil træningen fokusere på kæntring og forberedelse til svømmeprøven, så børnene kan blive endnu bedre forberedt til deres sejlerkarriere.
Trænerteamet består af to dygtige ungdomstrænere, som begge har gennemført kurser i Dansk Sejlunion. En af trænerne har også opnået et speedbådsbevis, hvilket gør det muligt for ham at sejle følgebådene under træning.
De øvede sejlere er også på vandet. I alt er fem øvede sejlerbørn tilmeldt.
Vi ser frem til at følge denne positive udvikling og glæder os til at holde alle opdateret om børnenes fremgang i sejlklubben.
- Detaljer
- Skrevet af: Sejlerskolen
- Publiceret:
I sejlklubben har vi nogle fordelagtige familiemedlemskaber. De giver hele familien mulighed for at blive en del af livet på havnen – med fællesarrangementer, gode oplevelser på vandet og masser af hyggelige timer i klubbens dejlige omgivelser.
Når børn og unge får saltvand i håret og vind i sejlene, er vi med til at skabe den næste generation af sejlere. Det er netop den glæde ved vandet og fællesskabet på havnen, der både holder vores klub levende og er med til at sikre, at Danmark også i fremtiden er en stærk sejlnation.
I vores konstruktive dialog med Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune – som har mulighed for at støtte klubbens aktiviteter – er der særlig interesse for at øge andelen af vores medlemmer, der er under 25 år.
Vi vil gerne gøre opmærksom på de tilbud vi i SK Lynetten har til juniorer – se vores hjemmeside Juniorer. Et familiemedlemskab for juniorer koster kun 110 kr. pr. halvår – det svarer stort set til 2 gode is!
Hvis I har børn eller unge i familien, som allerede nyder livet på havnen, har lyst til at deltage i vores aktiviteter eller bare elsker at komme med ud at sejle, vil det derfor være en stor hjælp for klubben, hvis de officielt bliver meldt ind under familiemedlemskabet (som Havnekontoret kan hjælpe med). Det styrker både fællesskabet og vores muligheder for at fremtidssikre Lynetten.
Skulle der tillige i klubben være nogle, der kunne tænke sig at understøtte arbejdet med juniorer og jollesejlads – hvad enten det er lidt eller meget, hører vi meget gerne fra jer. Kontakt til Jakob Olsson
- Detaljer
- Skrevet af: Bestyrelsen
- Publiceret:
Hej, jeg hedder Emil. Jeg går i ottende klasse og er 15 år gammel. Jeg har sejlet i 6-7år og har snart gennemført Dansk Sejlunions trænerkursus.
JohannesHej, mit navn er Johannes. Jeg er 17 år gammel og har sejlet et par år og er nu klar til at hjælpe den nye generation er sejlere.
- Detaljer
- Skrevet af: Jakob Olsson
- Publiceret: