Juletræsfest 2025
Søndag den 7. december 2025 kl. 14 skal alle børnene i S/K Lynetten være klar til at byde julemanden velkommen.
Han kommer sejlende helt fra Grønland – og han har hele skibet fuldt med gaver til børnene.
Vi beder alle børn om at lave et stykke julepynt, som hænges på træet af kunstneren selv.
Børn og voksne skal sammen med julemanden danse rundt om det store, flot pyntede juletræ til musik fra julemandens orkester.
Og så skal vi lege, inden at julemanden deler gaver og store flotte godteposer ud.
Senere på eftermiddagen kommer den verdensberømte tryllekunstner Henrik fra Aarhus for at trylle for børnene. Al erfaring viser, at forældre og bedsteforældre nyder showet mindst ligeså meget som børnene.
Vi skal have god tid til at finde de rigtige julegaver, så derfor er vi nødt til at have Jeres tilmeldinger til kontoret senest den 22. november 2025. Det gælder antal børn såvel som voksne.
Der er kun gaver til børn til og med 15 år. Telefonnummeret til kontoret er
32575778.
Julemanden vil gerne at I oplyser børnenes navn, alder og køn.
Husk at brandvæsenet har fastsat en øvre grænse for hvor mange vi må være. Derfor gælder ”først til mølle” princippet.
Vi modtager ingen tilmeldinger efter den 22. november 2025.
Pris pr. barn 100,00 kr.
Restauranten tilbyder en julebuffet til 150 kr. Børn under 12 år 50 kr. fra klokken 12:30.
Af hensyn til restauratøren bedes I ved tilmeldingen oplyse hvor mange der ønsker at spise.
Juleudvalget glæder sig til at byde velkommen til årets glade begivenhed i sejlklubbens dejlige klubhus.
Vi håber på et rigtig stort fremmøde.
På gensyn søndag den 7. december 2025 klokken 14.
Begivenhedsoversigt
| Startdato | 07-12-2025 |
| Slutdato | 07-12-2025 |
| Kapacitet | Ubegrænset |
| Pris | 100 kr pr. barn |
| Det foregår | S/K Lynetten, Bestikket |