Praktisk sejlads 2026

Lynettens Sejlerskoles program for 2026

Det er sejlklubbens formål er at fremme medlemmernes sammenhold og kendskabet til sejlsporten og dens forsvarlige udøvelse, og derfor driver vi en sejlerskole.

Lynettens sejlerskole tilbyder undervisning i praktisk sejlads i perioden fra maj til og med september, og i teoretisk undervisning i vinterperioden.

Kursus i praktisk sejlads.

Vores kursus i praktisk sejlads foregår med henblik på erhvervelse af duelighedsbevis

Vi har en gruppe af erfarne instruktører, og der sejles en gang ugentligt. Træningen er fra 17.00-21.00. Vi fordeler eleverne på bådene så der vil være 3 elever på hver båd. Vi tager hensyn til, at par kan træne den samme aften, men ikke på den samme båd.

Elever og instruktører kan mødes på tværs af bådene efter endt sejlads, og der kan opstå snak om sejladsen og de opgaver/oplevelser eleverne har haft– eller man kan bare bedømme og drikke en kop kaffe.

Vi starter kurset med et intromøde onsdag den 8. april kl. 19.00-21.00, som er obligatorisk.

Derudover skal eleverne deltage i klargøring af bådene lørdag 18. april og søndag 19. april ; hvor vi blandt andet rengør og polerer bådene inden de bliver søsat. (eleverne fordeles, og skal kun komme en af ​​dagene).

Kurset starter i uge 19, hvor man mødes på ”sin” båd og bl.a. lærer om rig, sejl og knob og stik, og herefter sejler vi hver uge.

Der vil i perioden være en kapsejlads, mere om det senere.

Derudover arbejder vi med, at der tilbydes en natsejlads 4-5. september.

Den 26. og 27. september er den praktiske prøve med en censor godkendt af Søfartsstyrelsen, og når du også har bestået den teoretiske del, kan du erhverve dig et duelighedsbevis.

Hvis du er interesseret i at deltage i praktisk sejlads, skal du vide, at det er en betingelse at man er medlem af sejlklubben. Derudover  forventer vi at eleverne møder hver gang i sejlklubben  af ​​hensyn til medkursister og instruktør. Hvis du ikke er medlem, skal du derfor kontakte kontoret for at blive medlem, for du skal bruge dit medlemsnummer, når du tilmelder dig. Er du gift eller samlevende med et medlem, kan du blive ”familiemedlem”. Prisen for deltagelse er 2000 kr. og hertil kommer udgifter (ca. 650 kr.). Vil du vide mere, kan du sende os en mail.

Tilmelding skal ske via klubbens hjemmeside/Sejlerskole/tilmeldinger.

Når du tilmelder dig, vil vi bede om lov til at dele din tlf.nr og email med øvrige kursister. Hvis du ikke ønsker det, bliver det naturligvis respekteret.

Begivenhedsoversigt

Startdato 18-04-2026
Slutdato 27-09-2026
Tilmeldingsfrist 13-04-2026
Kapacitet 24
Tilmeldt 24
Tilgængelige pladser 0
Pris Se kursets pris andet steds
Det foregår S/K Lynetten

Desværre, begivneheden er fyldt op og vi kan ikke modtage flere tilmeldinger