S/K Lynettens sejlerskole er for voksne der ønsker at lære at færdes på vandet med størst mulig sikkerhed for sig selv og andre. Sejlerskoen er altså for dig der har lyst til at lære at sejle – og det er aldrig for sent at komme i gang.

Sejlerskolen er en non-profit organisering under sejlklubben S/K Lynetten og drives udelukkende af frivillige instruktører og bådsmænd. Da sejlerskolen er en del af sejlklubben lægges der ligesom i resten af klubben, stor vægt på engagement, fællesskab og deltagelse i fælles vedligeholdelse af grej  og faciliteter.

Sejlerskolen er en kernesten i klubben hvorfor et af sejlerskolens primære formål er at gøre det attraktivt at fortsætte i klubben, enten som bådejer, gast til kapsejlads, instruktør eller som bruger af klubbens delebåde.

Sejlerskole stemning
Skolesejlads (Foto: Cathrin Stake, tidl. elev)