Lynetten S/K har to både, en Shipmann 28 og en Sagitta 26, der kan benyttes af klubbens medlemmer. Det kræver at man er medlem af klubbens delebådslaug og at man har et gyldigt duelighedsbevis. Delebådslauget består af frivillige i alle aldre – der sammen vedligeholder og istandsætter bådene.
Som medlem af delebådslauget skal man være indstillet på at deltage aktivt i alt vedligehold og istandsættelse. På gruppens facebookside (’Har du lyst? – Delebåde Lynetten’) organiseres arbejdsdage, fælles ture og andre sociale arrangementer, frit af medlemmerne. Delebådslauget drives udelukkede af frivillige der alle brænder for sejlads og socialt sammenværd.
Man kan blive medlem af delebådslauget hvis man er medlem af klubben og har duelighedsbevis. Det koster årligt et deltagergebyr - 2020 pris er 550 kr. Tilmelding sker på kontoret efter forudgående aftale med bådsmændene (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) – husk medlemskort og duelighedsbevis.
Ved booking af bådene betales et vedligeholdelses gebyr på 120 kr pr. dag/sejlads (2020 priser).
Det er kun muligt at booke en sejlads af gangen. Uden for sommerferie-månederne (juli-august) kan der max. bookes 7 sammenhængende dage.
I sommerferien er det muligt at låne bådene i max. 14 sammenhængende dag. Ønsker til sommerferiesejlads indgives seneste 1. juni, hvorefter der trækkes lod om ugerne.
Alle bookning foregår via en fælles google-kalender, som kun medlemmer af lauget har mulighed for at rette i.
Google kalender:
https://calendar.google.com/calendar/embed?src=jf6mm6bot84gg7da6pbrtj9n30%40group.calendar.google.com&ctz=Europe/Copenhagen)
Reglement:
https://www.dropbox.com/s/8tw6s91vbjcxxha/Deleb%C3%A5de%20regler%20januar%202018.pdf?dl=0