Tilmelding til navigation - duelighed - ulige uger

Fra Oktober 22, 2018 20:09 indtil April 14, 2019 22:09
Skrevet af Kristine Boesgaard
Kategorier: Sejlerskolen
Hits: 885

Sejlerskolens kursus i Teori til duelighedsuddannelsen.

Det er nu muligt at tilmelde sig vinterens kursus i teori til duelighedseksamen (Navigation m.m.)

Kurset er for dig der har lyst til at lære at navigere og færdes sikkert på havet.

Med en duelighedsuddannelsen i hånden har du ret til at føre et faretøj op til en længde på 15 m (50 fod) til lystsejlads i alle danske og internationale farvande. Beviset gælder også for motordrevne faretøjer med ubegrænset motorkraft.

Det teoretiske kursus giver dig kendskab til søvejsregler, skibskending (dags- og natsignaler), afmærkninger, samt vigeregler der gælder i Danske farvande. Desuden skal deltagerne i løbet af kurset udarbejde et projekt der overordnet indeholder planlægning og ’gennemførsel’ af en 3 dags sejltur. Undervisning i navigation på søkort sker både på elektroniske søkort og dels på papir.

Kursus afsluttes med en eksamen der udgøre den teoretiske del af duelighedsuddannelsen.

Eksamen består dels af en skriftelig opgave i navigation på søkort og dels en mundtlig eksamination i pensum.

Se mere om krav til prøven her : http://www.fritidssejler.dk/Uddannelser/Sider/Duelighedspr%C3%B8veisejladsforfritidssejlere.aspx

Kursus afvikles som klasseundervisning hver 14. dag (mandag) og som fjernundervisning i de mellemliggende uger.

Kursusperiode: slut oktober 2018 til april 2019.

Der udbydes 2 x kursus, med klasseundervisning henholdsvis mandage i lige og ulige uger.

Kursus ulige uger: start 22. oktober 2018 (uge 43)

Kursus lige uger: start 29. oktober 2018 (uge 44)

Undervisningen sker i samarbejde med www.yachtskipperskolen.dk

Kursuspris: 2.050 kr., ekskl. undervisningsmateriale (ca. 1.000 kr.).

(der er ikke krav om medlemskab af S/K Lynetten)

Kursus afgiften vil blive opkrævet af kontoret og skal være indbetalt inden kursus start, hvorefter tilmeldingen er bindende.

Tilmelding foregår online via. formularen på hjemmesiden, hvor antal af ledige pladser også kan ses.

Når alle spørgsmål er besvaret sendes skemaet, og afsenderen vil modtage en kopi som kvittering.

Vi ses på Sejlerskolen.

/Kristine Boesgaard

Sejlerskoleformand

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kommer

  • Gravatar Thomas Simonsen
  • Gravatar Christine nørgaard SimonsenGæst
  • Gravatar Anders Lumbye Wied
  • Gravatar Mathilde Oda Meyer Jørgensen
  • Gravatar Ulrik skovgaard Jensen
  • Gravatar Marianne Holt Olesen
  • Gravatar Andrea Quaade
  • Gravatar Teo Tomi
  • Gravatar Mathias Vejen
  • Gravatar Andreas Jessen
  • Gravatar Michael Graae Thorup
  • Gravatar Abdelkrim Dehmas

Båd nyheder fra minbaad